Sporparken Randers | Lejligheder og rækkehuse
For fremvisning kontakt venligst KH Boligudlejning på tlf. 28 70 77 09
Moderne og velindrettede lejligheder og rækkehuse
Sporparken byder på 5 nyopførte rækkehuse og 16 lejligheder på den tidligere togvognsfabrikgrund i Randers. Rækkehusene er opført i to plan som 4-værelses boliger med kvadratmetertal fra 110-130 m2, hvor lejlighederne alle er i ét plan i versioner med både 2, 3 og 4 værelser fra 67 og 137 m2.
Alle lejligheder og rækkehuse er indrettet med et stort, centralt opholdsrum med store vinduer og udgang til enten altan eller terrasse, hvilket skaber et optimalt lysindfald og gode muligheder for gennemstrømning af luft i boligen.
I lejlighedsbyggeriet er der adgang til elevator.
Kvalitetsmaterialer
Boligerne er moderne indrettet med kvalitetsmaterialer i form af hvide køkken- og badelementer i dansk design fra Svane Køkkenet og følger desuden den skandinaviske boligstil med hvide vægge og lyse trægulve, hvilket giver rig mulighed for at sætte et personligt præg.
Samtlige rækkehuse og lejligheder har en gennemtænkt planløsning, som forhindrer spildplads. Med størrelser varierende fra 67-130 m² har Sporparken boliger for såvel børnefamilien, singlen som det unge eller ældre par.
Sporparken i bydelen Parkkvarteret i Randers
5 nyopførte rækkehuse og 16 lejligheder i versioner med både 2, 3 og 4 værelser i størrelser varierende fra 67-130 m².
Rekreativt miljø med gode uderum
Hvert lejemål har sit eget private uderum i form af rummelige syd- eller vestvendte altaner eller terrasser, som giver mulighed for at indrette en udendørs hyggekrog og samtidig skaber lys og luft til lejligheden. Med boligerne i Sporparken følger desuden rekreative opholdsarealer mellem bygningerne, som indbyder til et hyggeligt udeliv med plads til diverse aktiviteter.