fbpx

Guide til lejebolig i Randers

Vil du gerne bo centralt i det jyske og have gode pendlermuligheder for at komme til Aarhus eller Aalborg, så er Randers et oplagt valg at bosætte sig. En af de helt store fordele ved en by som Randers er, at du får meget mere bolig for pengene, end du gør i de større jyske byer som Aarhus eller Aalborg. Derfor vælger mange studerende og nystiftede familier at flytte til Randers, hvor penge, som ellers var gået til dyr husleje i storbyerne, kan bruges på langt mere fornøjelige ting.

Randers - et attraktivt sted at bo

Vælger du en lejebolig i Randers, har du et godt udgangspunkt for fremtiden. Måske er du studerende i Randers, men er træt af skyhøje boligpriser. Heldigvis er transporttiden mellem Aarhus og Randers yderst overkommelig, og derfor finder du rigtig mange Aarhus-studerende i Randers.

Mange vælger at blive boende i den østjyske perle efter endt uddannelse – med sin placering tæt til Aarhus byder Randers på gode jobsøgningsmuligheder og udbyder desuden flere gode muligheder for efteruddannelse.

Parkkvateret i bydelen Sporbyen i Randers

5 nyopførte rækkehuse og 16 lejligheder i versioner med både 2, 3 og 4 værelser i størrelser varierende fra 57-130 m².

Vælg blandt mange forskellige områder

Som Danmarks 6. største by er Randers’ areal stort, og byen rummer derfor også et væld af muligheder i henhold til bosættelse. I Randers har du både mulighed for at bo i smuk natur med nær adgang til skov og grønne områder og at bo midt i den pulserende midtby med nem adgang til shopping og gode spisesteder.

Vil du gerne kombinere de to, finder du også naturskønne områder, hvor distancen til indre by er kort. Er din prioritet, at du skal have de bedste muligheder for offentlig transport, eller at togstationen skal være i gåafstand, så finder du rigtig mange boliger i Randers centrum, som opfylder disse krav.

Lejeboliger til ethvert behov

Boligformerne i Randers er mange. Byen byder på alt fra kollegieværelser, studieboliger, lejligheder, rækkehuse og parcelhuse. Er du studerende, er en studiebolig eller et værelse på et kollegie naturligvis et oplagt boligvalg. Er du derimod ikke studerende, kan du nemt udelukke studieboliger, da disse boliger kun udlejes til personer, som er optaget på en uddannelse.

Søger du bolig med masser af plads og en have, bør du formentlig rette dit blik mod rækkehuse og villaer i Randers-området. Ved at gøre dig dine ønsker til en kommende bolig bevidst opnår du en nemmere og mere målrettet boligsøgning. På denne måde finder du frem til lige præcis de boliger, som matcher dine krav, og det giver en bedre chance for hurtigt at finde den helt rigtige bolig.

Tidsramme for flytning

Når du leder efter ny bolig, er det vigtigt at tage stilling til, hvornår du ønsker at flytte – og påbegynde din boligsøgning i god tid herefter. I Danmark tager det typisk mellem 1 og 3 måneder fra påbegyndt boligsøgning til indflytning i ny bolig.

I Randers kan du dog være heldig, at søgningen efter en bolig tager lidt kortere tid, da der er mange ledige lejemål, hvad enten du leder efter lejlighed, hus, rækkehus eller villa til leje.